Safia Auode truer Uriasposten med sagsanlæg


12. maj 2003 offentliggjorde Jyllands-Posten en kronik af Cand. Mag. Lone Nørgaard med titlen Positiv særbehandling til muslimske skoler. Her argumenterede Lone Nørgaard for at islamiske friskoler 2-3 gange årligt skulle kontrolleres af et statsligt tilsyn, med den hensigt at muslimske elever i disse skoler fik en grunduddannelse som opfyldte gældende lovgivning. Lone Nørgaards giver tre eksempler på kritisable forhold på islamiske friskoler i Danmark. 

1) Et citat fra Kåre Bluitgens 'Til gavn for de sorte' fra 2002 omhandlende censur af dansk kultur på disse skoler 

2) Et citat af Søren Hegnby fra Afdelingen for tosprogsudvikling i Københavns Kommune taget fra Weekendavisen (7/2-03) omhandlende den uddannelsesmæssige segregation i København 

3) Et citat fra Faktalink 2001 om Muslimske friskoler hvori det oplyses at disse skoler så en muslimsk identitet med kønadsskillelse som ønskelig. Kronikøren konkluderer herefter at islamiske friskoler modarbejder en integration som i forvejen forløber problematisk, hvad gør ekstra tilsyn nødvendigt.

Den 15. maj offentliggjorde Jyllands-Posten så en svar af Cand. Jur. Safia Auode med titlen En sær behandling. Auode er lærer på den islamiske friskole DIA på Nørrebro, i bestyrelsen for organisationen Danske Friskoler, men nok mest kendt for sin kritik af Dansk Pens uddeling af Heiberg-prisen til Naser Khader og Kåre Bluitgen - og den efterfølgende grundlæggelse af en Muslimsk bogpris som i 2003 blev givet til fundamentalisten Karima Fahim (se evt. http://www.islam.dk/content.asp?art_id=33). Safia Aoude kritiserede Lone Nørgaard og påstod at "Det er ikke muslimske børn i privateskole, der bliver tabere, men de børn, der følger undervisningen i en typisk dansk folkeskole" - underforstået at islamiske friskoler er bedre end en gennemsnitlig dansk folkeskole. Postulatet forsøges underbygget med henvisning til Undervisningsministeriets egen statistik, hvoraf det fremgår at privatskoler som gruppe har et bedre karaktergennemsnit end folkeskolerne som helhed. Herudover fremføres et eksempel med at DIA-skolen  er en bedre skole end Blågårdsskolen. Udover nogle personlige angreb på Lone Nørgaard er der ikke sparet på useriøse angreb på den danske folkeskole. Eksempelvis skrives(mine fremhævelser): "...men de eneste, der producerer tabere, er de danske folkeskoler med deres evigt trætte og sygemeldte lærere, ugelange klasseløse projekter og lallende alternativer, der producerer afgangselever i 9. klasse, som ikke kan skrive og læse, endsige regne". Slutteligt i læserbrevet noteres i samme stil: "For at afslutte Nørgårds lidet realistiske syn på tingene illustreres hendes kronik med et billede af en muslimsk pige, der har skrevet: "Man må ikke spise frugt i løbet af dagen" på en sort tavle ved siden af en rebus. Det er da glædeligt, at pigen i det mindste kan stave! Så det kan ikke være et billede fra den danske folkeskole".

Jeg blev forarget over Safia Auodes i mine øjne groteske angreb på Lone Nørgaard og hendes kronik, samt de efterfølgende generaliseringer om den danske Folkeskole og den bevidste misbrug af statistik. Den 16. maj skrev jeg et læsebrev til Jyllands-Posten, som optages et par dage efter (min senere fremhævelse):

Safia Auode begik i torsdagens JP en hadsk kommentar til Lone Nørgaards glimrende kronik, omhandlende problemet med muslimske friskoler. Auode, der udfra alle definitioner kun kan betragtes som fundamentalist, roser blandt andet muslimske friskoler for at være bedre end danske folkeskoler. Som far til to, residerende i den etniske del af Århus V med skolesøgende datter kan jeg kun have foragt for det jeg kun kan fortolke som bevidste løgne. Folkeskolerne i etniske kvarterer rundt omkring i de danske byer er klart øverst på Top-100listen offentliggjort af DSU sidste år. Værst var Nordgårdsskolen med et gennemsnit i dansk retskrivning på sølle 5,58, kun medtaget her da Auode jo åbenbart tilsyneladende mener at etnisk herkomst ingen betydning har for skolernes kvalitet jf. hendes eksempel med den etniske pige som stavede bedre dansk end en tilsvarende ’dansker’. De private skoler er ofte bedre end folkeskolerne som jo hænger på børnene fra ressourcesvage forældre, ofte ikke af dansk herkomst som i eksemplet med Nordgårdsskolen. At en 100% etnisk privat islamisk skole ikke løser problemet er logik for burhøns, og det er ingen tilfældighed at netop de islamiske friskoler længe har været i søgelyset. Med andre ord – det eneste Auode beviste var sin vrede og foragt, samt manglende evne til at bevare overblikket. 

Den 15. maj medtogr jeg Safia Auodes svar til Lone Nørgaard i min nyhedsliste, og skrev følgende kommentar:

"Fundamentalist Safia Aoude lyver groft i svar til Lone Nørgaard::islamiske skoler er bedre til dansk retstavning 15/5-03"

Jyllands-Posten gav plads til debatten, og adskillige læserbreve med Nørgaard og Auode som emne optages i ugerne herefter.

Den 5. juni 2003 Kl. 14.01 modtager jeg så en email fra Safia Auode [indsigt2003@hotmail.com] under overskriften: "Fejl på hjemmeside Uriasposten.dk"

Den fulde ordlyd er som følger:

Hr. Kim Møller
Trillegårdsvej 55, Århus V
 
Du har på din hjemmeside på URL http://www.uriasposten.dk/Nyheder-arkiv3.htm skrevet følgende:
 
"Fundamentalist Safia Aoude lyver groft i svar til Lone Nørgaard::islamiske skoler er bedre til dansk retstavning 15/5-03"
 
Da du jo bor i Århus, vil jeg vil gerne gøre dig en tjeneste og gøre dig opmærksom på, at betegnelsen "lyver" absolut hører ind under Straffelovens bestemmelse om bagvaskelse hhv. æreskrænkelse.
 
Mit indslag i Jyllandsposten citererede tal, der var fremsat af Undervisningsministeriets opgørelse om karaktergennemsnit i de sidste to år i hhv. private skoler og folkeskoler på Nørrebro i København.
 
I henhold til god presseskik og af hensyn til din egen troværdighed, beder jeg dig venligst om at omformulere din ordlyd om din mening om mit indslag i Jyllandsposten på din hjemmeside.
 
Såfremt omtalen af mine udsagn som værende løgne ikke bliver slettet på din hjemmeside inden 9. juli 2003, agter min advokat at sende dig en stævning.
 
Med venlig hilsen,
Safia Aoude

Mit svar i sin fulde ordlyd, afsendt den 9. juni 12.30:

Til Safia Auode

Jeg læste en ting ud af dit læserbrev som overskyggede alt andet. Du mener at islamiske friskoler som sådan er bedre end folkeskoler  - hvad underbygges af din sammenligning mellem to specifikt nævnte Nørrebro-skoler, henvisende til tal fra Udenrigsministeriets opgørelse.

Dit eneste eksempel konkrete eksempel fokuserer på dansk retskrivning. Citat (min fremhævelse): "For at afslutte Nørgårds lidet realistiske syn på tingene illustreres hendes kronik med et billede af en muslimsk pige, der har skrevet: 'Man må ikke spise frugt i løbet af dagen' på en sort tavle ved siden af en rebus. Det er da glædeligt, at pigen i det mindste kan stave! Så det kan ikke være et billede fra den danske folkeskole".

Når du bruger dansk retskrivning som eksempel i din artikel, må der være en grund til det. Underforstået: Når du mener at islamiske friskoler er bedre end folkeskoler, og anvender eksemplet med dansk retskrivning – må det være rimeligt at antage at du mener at islamiske friskoler er bedre end danske folkeskoler til retstavning.

Dette finder jeg ikke bevist, og som mit læserbrev i Jyllands-Posten medio maj 2003 tydeliggjorde, så kan jeg kun se dit svar til LN som værende udtryk for bevidst løgn. Du må i dit virke have kendskab til friskoler, og hermed forskellen mellem islamiske og ikke-islamiske. Enhver læsning af Udenrigsministeriets karakteropgørelse ender med konklusionen, at elever på islamiske friskoler er væsentligt dårligere til dansk retstavning end elever på den ’typiske’ folkeskole. Det er simpelthen en akademisk nødvendighed at skelne mellem islamiske friskoler og øvrige privatskoler, i særdeleshed når det drejer sig om dansk retskrivning som var dit fokuspunkt. 

Der er såment intet modsigende i at DIA-skolen har et højere karaktergennemsnit i dansk retstavning eller generelt – det er formentlig blot udtryk for at ressource-stærke muslimer på Nørrebro vælger en privatskole helt på samme måde som jeg vælger at sætte min datter i friskole frem for Frydenlundskolen i Århus V. Men islamiske friskoler er ikke bedre til dansk retskrivning end danske folkeskoler – hvis man ser bort fra de delvist islamiske af slagsen såsom Blågaardsskolen.

Dette burde du som bestyrelsesmedlem i Dansk Friskoleforening være klar over, og når du ikke skelner kan det kun være et resultat af enten bevidst løgn, eller børnehavelogik. Jeg kan forstå du er Cand. Jur, og tvivlen lod jeg ikke komme dig til gode – hverken i mit læserbrev eller i kommentaren på min nyhedsliste

Da jeg lever af Statens Uddannelsesydelse og ikke har juridiske specialister i baghånden, har jeg ikke megen lyst til at tage retsagen, selvom det er fristende at prøve sagen ved rette instans – idet jeg finder at jeg godt kan bevise mit udsagn for en dommer.

Jeg ændrer i dag ordlyden til ’manipulerer groft’, hvad i praksis siger det samme. Det at du ikke skelnede var ifølge min bedste overbevisning en ’hvid løgn’, ’en bevidst løgn’ eller ’groft manipuleren’.

Såfremt du alligevel ser en juridisk afklaring som eneste løsning, vil jeg bruge ventetiden på at lave en analyse af samtlige islamiske friskolers karaktergennemsnit, sammenligne med de øvrige privatskoler samt dokumentere de danske folkeskolers gennemsnit i såvel dansk retskrivning som alle fag under et.

Med venlig hilsen

Kim Møller

Kl. 12.30 ændrede jeg så:  

"Fundamentalist Safia Aoude lyver groft i svar til Lone Nørgaard::islamiske skoler er bedre til dansk retstavning 15/5-03" 

til 

"Fundamentalist Safia Aoude manipulerer groft i svar til Lone Nørgaard::islamiske skoler er bedre til dansk retstavning 15/5-03" 

På adressen: http://www.uriasposten.dk/Nyheder-arkiv3.htm 


Baggrundslink:

http://indberetninger.uvm.dk/pls/www_ndb/ndb?z_action=tabel&z_rapportid=346    Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase

http://www.uvm.dk/statistik/karakterer/?menuid=55    Undervisningsministeriet - standpunkts- og prøvekarakterer i grundskolen

http://www.dicar.dk/research/databank/koen_karakterer020403.htm    Instituttet for Computerstøttet Journalistik 

http://www.dicar.dk/data/karakterer/gnsit_koensopdelt_samtlige_skoler_9_FSA2002.csv    Instituttet for Computerstøttet Journalistik: Karaktergennemsnit fordelt på skoler fag og køn

http://www.uvm.dk/statistik/karakterer/karakterersommer2002.xls    Standpunkts- og prøvekarakterer opnået af eleverne på landets grundskoler - sommeren 2003 (excel regneark)

http://www2.jp.dk/data/skoleguide2001/karakter/    Jyllands-Postens skoleguide 2001

http://www.friskoler.dk    Danske Friskoleforening

http://www.friskoler.dk/DF/pol/foreningen/International.html    Dansk Friskoleforenings kritik af stramninger i friskoleloven 4/10-01